Mit første møde med kontrolposter og settlements

Posted on 16. april 2011

0


Det er den første rigtige solskinsdag siden jeg ankom til Palæstina og så er det endda fredag = fridag! Jeg er blevet inviteret til Jayous til en barbeque hos en dansk venindes palæstinensiske venner.

Det er en fantastisk smuk dag, og de frodige grønne bjergskråninger skriger ”forår”. Men vi er ikke nået langt uden for Ramallah, før landskabet brydes af en mur med pigtråd, og kort efter kører vi forbi den første kontrolpost. Den grå firkantede kasse minder mig om noget, jeg så på et museum fra Anden Verdenskrig i Berlin for et år siden.

I tårnet står en soldat med en kikkert og spejder ud over området.

Stemningen i bilen er høj og forårskåd. Det passer sikkert de tre palæstinensiske fyre fint, at have fire europæiske piger med på tur, og der jokes og tilbydes cigaretter og kolde Carlsberg.

Vi har kørt lidt længere, da én af fyrene peger mod en landsby på toppen af en bakketop og forklarer, at det er den største settlement på Vestbredden. Et højt hegn med pigtråd flugter langs vejen, vi kører på.

Da vi ankommer til Jayous, kører vi ud i en olivenplantage. Flere biler dukker op med flere palæstinensiske, europæiske og amerikanske unge. Fyrene går straks i gang med bål og grill, og vi nyder solen og den smukke udsigt. En fyr fra Jayous peger på den nærmeste bakketop og fortæller, at landsbyen der, er en settlement. Lidt længere væk ligger den palæstinensiske by, Qalqilya, derefter igen israelsk område og så vandet.

Med et overblik herfra går det virkelig op for mig, hvor tæt byerne ligger på hinanden. Men omgivet af oliventræer, røg fra grillen og arabisk musik fra en mobiltelefon, virker konflikten stadig meget fjern.