Fredelige demonstranter trodsede stenkastende teenagere og tåregaskastende soldater

Posted on 8. juni 2011

0


Allerede før de fredelige protestsange gjaldede ved Qalandia checkpointet, havde et par kåde teenagere sat den palæstinensiske ungdomsbevægelses intentioner om fredelige demonstrationer over styr ved at kaste sten mod de israelske soldater.

Dagen igennem havde soldaterne travlt med at kaste tåregas og lydgranater efter de stenkastende og dækafbrændende drenge – men hvad de skulle gøre ved den lille gruppe af demonstranter, der stædigt demonstrerede fredeligt, var straks værre.

Unge med skilte stiller op til billeder før søndagens Naksa-demonstration

Unge med skilte stiller op til billeder før søndagens Naksa-demonstration

Den palæstinensiske ungdomsbevægelse havde søndag arrangeret en ikke-voldelig demonstration ved checkpointet Qalandia blot 15 km fra Jerusalem for at markere Al Naksa – ’tilbagegangen’ eller ‘nederlaget’ ved Seksdagskrigen i 1967.

I et forsøg på at tage ved lære fra dette års Nakba-demonstrationer d. 15. maj, hvor deres protestmarch gennem byen Qalandia aldrig nåede mere end nogle få hundrede meter, før den blev opløst af tåregas fra israelske styrker, sørgede Ungdomsbevægelsen for, at demonstranterne i små grupper gik ned til selve checkpointet for at starte demonstrationen der.

Til Nakba-demonstrationen, var omkring tusind palæstinensere på gaden ved Qalandia, men fremmødet var markant mindre til Naksa-demonstrationen, som ikke traditionelt markeres i udpræget omfang. Ved middagstid var blot et par hundrede palæstinensere og Israelske og internationale aktivister nået helt frem til de israelske soldater ved checkpointet – og tæt på halvdelen var ivrige og kampglade drenge fra de nærliggende flygtningelejre.

Festlig sommerstemning afbrudt af tåregas
I små grupper stod unge og gamle og småsnakkede. Der blev taget billeder. Gadesælgere solgte is og solbriller, og børn løb opstemte rundt i mængden. Stemningen mindede mest af alt om starten på en sommerfest, havde det ikke været for de israelske militærstyrker, der stod oplinet få meter væk.

Hyggelig sommerstemning inden Naksa demonstration ved Qalandia

Hyggelig sommerstemning inden demonstrationen gik i gang

Slogans som ’Jerusalem, here we come’ vidnede om, at dagens mål var at nå igennem checkpointet til Jerusalem. Mænd klædt i sorte præstekåber repræsenterede både kristne og muslimske palæstinensere ønske om at få lov at bede i deres tros mest hellige kirker – et ønske som kun få får indfriet, fordi tilladelserne for at krydse checkpointet er så svære at vriste ud af de israelske myndigheder.

Skilte blev delt ud, og piger fra ungdomsbevægelsen stillede sig op ved muren mellem Israel og Vestbredden for at blive fotograferet af de mange pressefolk. Efter den lille fotosession begyndte pigerne at råbe slagord og resten af de fremmødte stemte i. Men efter mindre end et par minutter regnede tåregaspatroner ned over gruppen, der blev opløst på sekunder.

Stenkastende drenge slog hul i den ikke-voldelige strategi
Det lykkedes ikke ungdomsgruppen at organisere egentlige samlede demonstrationer herefter. Drenge og unge mænd fandt slangebøsser frem, og demonstrationen forvandles til en leg af katten efter musen, hvor stenkast fra drengene blev besvaret med tåregas, gummikugler og lydgranater.

Drenge og unge mænd kastede med sten og satte ild til dæk

Drenge og unge mænd kastede med sten og satte ild til dæk

”Det her var ikke, hvad vi havde tænkt os,” sagde Dana, et medlem af ungdomsbevægelsen, som deltog i demonstrationen sammen med sin mor. ”Men det er svært at afholde drengene fra at kaste med sten. De er for stærke og opkørte.”

At gruppen af demonstranter i det hele taget havde nået frem til checkpointet, mente hun dog var en betydelig sejr. Og for en mindre gruppe demonstranter var det ikke dagens eneste sejr.

Bøn og civil ulydighed – men ’stinkdyret’ endte demonstrationen
Mellem tyve og fyrre kvinder og mænd trodsede dog både stenkast og tåregas. Efter soldaterne havde skræmt størstedelen af demonstranterne væk, vendte de tilbage og begyndte en fælles bøn nærmest for fødderne af soldaterne. Bagefter forsøgte de endnu engang at gå igennem checkpointet, men soldaterne brugte deres skjolde til brutalt at skubbe dem tilbage.

I hvad der åbenbart blev betragtet som sikker afstand fra checkpointet fik demonstranterne lov til at fortsætte deres fredelige protestsange i et par timer. Først da de prøvede at stille sig imellem soldaterne og de stenkastende drenge, blev de også ofre for tåregassen. Og kort efter blev den såkaldte ”skunk”, eller ”stinkdyret” – et tanklignende køretøj, der sprøjter med en voldsomt ildelugtende væske, der er tæt på umulig at vaske af – rullet frem.

Et par demonstranter fra de landsbyer, der hver fredag demonstrerer mod Israelske bosættelsers beslaglæggelser af deres land og derfor er godt bekendt med stinkdyret, satte sig modigt foran bæstet for at forhindre den i at komme videre. Kampen var dog langt fra lige, og efter en kort kamp var demonstranterne dækket fra top til tå i det stinkende vand.

Og efter ”stinkdyret” havde vundet over demonstrationens hårde kerne, stilnede dagens kamp for at nå Jerusalem af.

Demonstrationen ikke en total fiasko for ikke-voldelig modstand
Søndagens demonstration kunne på overfladen ligne en organisatorisk fiasko for den spirende palæstinensiske ungdomsbevægelse – alt for få deltagere og alt for mange ustyrlige stenkastende drenge.

Ung demonstrant bærer skiltet med "landswaps my ass"

Obamas forslag om "landswaps" blev ikke taget godt imod blandt demonstranterne. På et at skiltene stod: "landswaps my ass"

Men bevægelsen beviste endnu engang, at de ikke lader sig slå ud så nemt. Det lykkedes, at få Naksa-demonstrationerne dækket massivt af regionale og internationale medier – desværre i høj grad også takket være de tragisk høje tabstal, som deres demonstrerende brødre og søstre led i Golanhøjderne.

Og endnu engang kunne de vise fantasifulde eksempler på ikke-voldelig modstand, og sørge for at de omkring 50 fremmødte pressefolk fra lokale, israelske og internationale mediehuse kunne tage billeder med hjem at unge ubevæbnede kvinder, der bliver skubbet brutalt i jorden af fuldt kampklare israelske soldater, af skolebørn, der løber fortvivlede gennem gaderne på flugt fra lydgranater og tåregas og ikke mindst af unge og gamle, mænd og kvinder som går imod besættelsesmagten med provokerende skilte og protestsange som deres eneste våben.

Hvis ikke israelerne besejres i dag, så bliver det bare en anden dag
Den palæstinensiske ungdomsbevægelse virker mere og mere sikre i deres brug af ikke-voldelige modstand og ser det som deres største våben. Men troen på at det vil starte en ‘tredje intifada’ eller en ’arabisk forårsrevolution’ som i Ægypten og Tunesien var ikke til at spore ved søndagens demonstration. I stedet taler ungdomsbevægelsen om deres egen form for revolution, som består af mindre, men vedvarende demonstrationer, der hver gang giver anledning til at afprøve nye, alternative og ikke-voldelige ideer og metoder.

”Israelerne kender kun til én måde at bekæmpe os på, men vi har mange måder at modsætte os dem. Nu er vi én erfaring rigere,” siger Selma, et andet af bevægelsens medlemmer og forklarer, at ungdomsbevægelsen stadig er ret ny og uprøvet, men hele tiden vokser og afprøver nye strategier.

Allerede inden demonstrationen var der på ungdomsbevægelsen Twitter-profil, PalYouthVoice, taget højde for, at målet måske ikke ville blive nået:

“Den 5. juni vil vi besejre den hensynsløse besættelsesmagt med vores gejst. Hvis det ikke lykkedes, fortsætter vi.”

Video: Fredelig demonstranter ved Qalandia checkpoint bliver opløst med tåregas

Posted in: Demonstrationer, News