Turen går til ‘Separationsbarrieren’

Posted on 15. august 2011

1


Mens Tyskland mindes 50 årsdagen for Berlinmurens opbygning, tog jeg en tur til den israelsk-palæstinensiske pendant, ’Separationssbarrieren’, ’Sikkerhedhegnet’, ’Apartheidmuren’, ‘Den racistiske segretionsmur’, ’Berlinmuren’ eller bare ’Muren’ afhængig af hvem, man spørger.

Seperationsbarrieren eller 'Muren' i Abu Dis, Jerusalem

Seperationsbarrieren eller 'Muren' i Abu Dis, Jerusalem

Den spirende turistorganisation ’Jerusalem Reality Tours’,  der ledes af den unge israelske aktivist Rotem Mor, har i august sat gang i en ny alternativ guidet tur for turister i ’den forjættede by’. Det er anden gang den alternative turistorganisation tager turen til muren, og tilsyneladende er budskabet endnu ikke nået så bredt ud, for blot fire deltagere er mødt op til dagens tur.

Deltagerne mødes i en TV-stue på vandrehjemmet Abraham Hostel i den vestlige del af Jerusalem. Her lægger den unge israelske filosofi- og mellemøststuderende, Yoni, der arbejder sammen med Rotem og er dagens guide, ud med at gennemgå nogle fakta om den kontroversielle ’Seperationsbarriere’, som er Israels officielle navn for det, der i Jerusalem er en otte meter høje betonmur, der går rundt om og flere steder direkte igennem kvarterer i Jerusalem.

”Vi vil vise forskellige synspunkter. Israelerne ser det primært som en sikkerhedsforanstaltning, men vi vil diskutere forskellige synspunkter,” siger Yoni og viser en video lavet af de israelske myndigheder, om murens formål.

Ret til liv frem for bevægelsesfrihed

”Israel deler samme moralske forpligtelse over for sine borgere som alle andre demokratiske lande – at gøre det muligt for sine borgere at leve i den fulde forståelse af ordet. Hegnet har til hensigt at separere folk – separere terroristmordere fra uskyldige civile. Der er en delikat afvejning af bevægelsesfrihed overfor retten til liv.” siger speakeren, der er talsmanden for Israeli Defence Forces (IDF),  i videoen.

Yoni forklarer, hvordan den over 700 km lange barriere snor sig gennem Vestbredden rundt om bosættelser og afskærer landsbyer fra deres marker og fra resten af Vestbredden. Muren holder sig nemlig ikke på den ’grønne linje’, der er den midlertidige grænse efter seks-dages krigen i 1967. I stedet går den mellem 200 meter og 20 kilometer inden for det palæstinensisk område og har annekteret ti procent af palæstinensisk land. Barrieren såvel som checkpoints, der er sat op mellem byerne på Vestbredden skal forhindre folk i at komme ind i Israel, men også forhindre dem i at bevæge sig frit omkring.

”Palæstinensere kan ikke frit rejse ind i Israel uden tilladelse. Og også bevægelighed inden for de palæstinensiske områder er meget begrænset,” forklarer han og fortæller, at det også gælder i Jerusalem, hvor områder er blevet delt i to af muren.  Det betyder blandt andet, at det meste af Jerusalem er på den israelske side af muren, selvom byen ifølge Oslo-aftalen er opdelt i en israelsk vestlig del og en palæstinensisk østlig del. Den østlige del er officielt den palæstinensiske hovedstad, men efter muren har kun få palæstinensere adgang til Østjerusalem.

I videoen fra IDF forklarer talsmanden, hvordan sikkerhedsbarrieren adskiller sig fra Berlinmuren: ”Berlinmuren skulle stoppe folk, der forsøgte at flygte til frihed. Sikkerhedshegnet tjener det stik modsatte formål. Det forhindrer terrorister i at angribe uskyldige civile. Det er ikke en mur – det er et hegn!”

Men selvom 95 procent af det såkaldte ‘sikkerhedshegn’ består af forskellige lag af hegn og pigtråd, er den del, der går gennem Jerusalem af beton, og ligner til forveksling den, der frem til 1989 opdelte den famøse tyske storby i et øst og et vest.

Abu Dis – et kvarter delt i to

Fra vandrehjemmet går turen med bus til Abu Dis, et område af Østjerusalem, der bogstaveligt talt er blevet delt over af muren.

”Førhen var dette hovedvejen, der førte til det Døde Hav,” siger Yoni og peger på den vej, vi står på, som brydes af den høje betonmur: ”Som I kan se, er muren nu blevet en normal del af byen.”

Seperationsbarrieren går gennem to huse

Nogle steder går muren bogstaveligt talt gennem Abu Dis-beboernes huse

Vi går langs muren til en gruppe store, mondæne huse, hvor nogle ligger på Vestbreddens side af muren, og andre på israelsk side. Ét sted går muren direkte igennem to huse, og Yoni fortæller at militæret besætter husene og bruger deres tage som militærbase, hvis der er uroligheder i området.

Murens opdeling af kvarteret har ifølge Yoni haft stor betydning for, dem der bor der. 6-7.000 børn menes at være blevet afskåret fra deres skoler. Det tager 40-50 minutter for en ambulance at nå frem til de Abu Dis-beboere, der bor på Vestbreddens side. Og ikke mindst er familier og venner blevet afskåret fra hinanden.

”Det har tydeligvis forårsaget en meget problematisk situation. Folk, der havde ID-papirer fra Vestbredden, blev spærret inde i Jerusalem, væk fra familie og venner. Og omvendt selvfølgelig. Nu skal de have tilladelse for at komme ind på den anden side, og de er svære at få,” forklarer Yoni.

Selve spørgsmålet om ID-papirer og tilladelser er et indviklet emne – ikke mindst i Jerusalem. De palæstinensere som bor i Østjerusalem har ikke israelsk statsborgerskab og kan eksempelvis ikke stemme ved nationale valg. De har i stedet såkaldt ’residency’, dvs. opholdstilladelse, en status de kan miste, hvis de israelske myndigheder har mistanke om, at de over en længere periode ikke reelt opholder sig i Østjerusalem, for eksempel hvis de studerer i udlandet eller på Vestbredden. Ifølge Yoni har omkring 18.000 mistet deres opholdstilladelse siden 1996, hvor regeringen intensiverede deres politik med at annullere tilladelserne.

Ulovlig udlænding i eget hjem

Vi går ind i haven hos en lokal familie, og Yoni hilser på arabisk på husets ejer, Ali. Yoni lærte arabisk, da han gik i high school og var derfor også i hærens ’secret service unit’ under sin tid i militæret.

Ali fortæller, at han har boet i huset siden før 1948, som er året for Israels tilblivelse. I hans hus og huset ved siden af bor i alt ti familiemedlemmer, men syv af dem har palæstinensisk ID. I praksis betyder det, at de er ulovlige udlændinge i deres eget hjem. Fra Ali’s have kan vi se hvordan muren snor sig gennem landskabet og ud omkring en bosættelse nogle få kilometer væk, mens en lille gruppe huse få hundrede meter væk, holdes afskåret på palæstinensisk side.

Seperationsbarriere i Jerusalem

Udsigt fra Alis have, hvos Alis hus er længst til venstre i billedet

Da vi er på vej ud, render vi ind i Alis ældste søn, Rajar, der kommer hjem fra  fredagsbøn. Den midaldrende mand fortæller, hvordan han i 1960’erne ikke vurderede, at det var vigtigst at skaffe et israelsk ID-kort, da han læste i Saudi-Arabien og rejste en del frem og tilbage.

”Jeg vidste godt grænsen gik her, men jeg troede aldrig den ville være fysisk. Min far søgte om israelsk ID for 30 år siden, men vi vidste ikke, det ville blive så stort et problem,” siger han, og fortæller han har søgt om ID i fire år uden held.

Rajar arbejder som lektor på Al Quds University, der ligger i Abu Dis – men på den side, der ligger på Vestbredden. Hver dag må Rajar med tre forskellige busser gennem byen for at komme på arbejde. Og hver dag risikerer han at blive stoppet og bedt om at vise et ID-kort, han ikke kan få. Så må han overbevise den pågældende soldat om at ringe til de soldater, der patruljerer ved hans hjem og få dem til at bekræfte hans status. Bliver han stoppet i en taxa, risikerer taxachaufføren at få sin bil beslaglagt i en måned, som straf for at køre med en illegal udlænding.

Turen er ved at være slut, og Yoni følger gruppen tilbage til den gamle bydel i Østjerusalem. Jeg spørger Yoni, om, hvordan han blev involveret i de alternative guidede ture, og han forklarer at det skete gennem forskellige aktivistgrupper, som har været en del af, siden han begyndte at læse. Da jeg spørger til, hvordan han så på situationen under hans fire år i militæret, hvor han var officer, tøver han.

”Tja, jeg stillede spørgsmålstegn, men det var først efter jeg begyndte at studere, at jeg også læste mere om besættelsen og fandt ud af, hvad der foregik,” siger han.

Yoni forklarer, at muren primært har indflydelse på palæstinensernes liv, mens mange israelere slet ikke bemærker, at den er der, fordi de ikke tager til de områder, hvor den krydser igennem. Og når han fortæller sine venner, at han tager ud til muren, siger de ’hvad vil du der?’.

”De fleste israelere vender det blinde øje til,” siger han, men med turene, håber han, at både lokale og internationale vil få større indsigt i, hvordan de politiske forhold har betydning for almindelige menneskers liv.

Ingen mur kan trodse ønsket om frihed

Dagen efter turen markerer Tyskland årsdagen for opførslen af Berlinmuren i 1961.

”Det blev endnu engang bevist: Frihed er uovervindelig i sidste ende. Ingen mur kan permanent trodse ønsket om frihed,” sagde den tyske præsident Chrsitian Wulff ved en mindehøjtidelighed: ”Volden udøvet af de få kan ikke modstå flertallets stræben efter frihed. Muren blev ikke blot taget ned – den blev væltet.”

Om noget lignende vil ske med muren i Jerusalem er uvist. Men en tur langs den grå betonklods vil unægtelig lede tankerne på den mur, der i 28 år adskilte familier og naboer i Berlin såvel som i Øst- og Vesttyskland.

Jerusalem Reality Tours arrangerer ture til de mindre kendte og populære destinationer i Jerusalem, såsom Silwan, der ofte danner basis for sammenstød mellem områdets palæstinensiske indbyggere og politiet, Anata, der er hjemsted for en stor beduinlejr og Musrata, som er det område, hvor Israelsi Black Pathers stammer fra. Hensigten er ifølge den lille turistvirksomheds hjemmeside at introducere rejsende og lokale til ’nogle af de vigtigste sociale realiteter i Jerusalems diverse samfund samtidig med at give mulighed for en førstehåndserfaring i byens smukke steder, historie, kulturer og folk.’

FAKTA: om ’Separationsbarrieren’

Muren blev påbegyndt i kølvandet på den anden intifada under påskud af at afholde selvmordsbombere fra at nå deres mål i Israel. Antallet af dræbte som følge af terrorhandlinger er faldet fra 452 in 2002 til 9 i 2010, men det diskuteres, om det reelt er murens effekt eller i stedet IDF’s omfattende tilstedeværelse på Vestbredden.

2004 blev muren dømt ’ulovlig’ af den internationale domstol i Haag, fordi 80 procent af muren er på den palæstinensiske side af ’Den Grønne Linje’.

Den israelske højesteretsdomstol har i to tilfælde forlangt, at murens rute flyttes ændres, fordi dens negative indflydelse på ‘den besatte befolkning må være i overenstemmelse med sikkerhedsfordelene.’

Kun 20 procent af barrieren følger ’Den Grønne Linje’, der er den grænse, Israel aftalte med nabolandene efter krigen i 1948 og som blev overtaget som grænse mellem Israel og Vestbredden efter seks-dages krigen i 1967. Andre steder går den 200 meter til 20 kilometer ind på palæstinensisk territorium, hvilket betyder at 10 procent af det palæstinensiske territorium er på den israelske side af barrieren. Kritikere og israelske menneskerettighedorganisationer har derfor anklaget muren for ikke at have et sikkerhedsformål, men i stedet at annektere palæstinensisk land.

Wikipedia: ‘Israeli West Bank Barrier’