Mens danskere i Palæstina går til stemmeurnerne, må palæstinenserne vente

Posted on 6. september 2011

0


Der er udskrevet valg i Danmark, og for de omkring 30 danskere, der bor på Vestbredden, betyder det, at de inden den 7. september skal møde op i Det Danske Repræsentationskontor i Ramallah for at afgive deres brevstemme. Imens må palæstinenserne for tredje gang se deres egen valgdag forsvinde ud i horisonten.

Den 22. august erklærede præsident Mahmoud Abbas, at valget, som oprindeligt var fastlagt i juli 2010, endnu engang bliver udskudt.

“Vi har besluttet at udskyde de lokale valg, indtil bedre vilkår er tilgængelige. Og for at gøre det muligt for valgkommissionen til at arbejde i alle dele af landet,” sagde Abbas i en bekendtgørelse.

I juni udskød Abbas valget, der skulle have fundet sted i juli. Men i et civilt søgsmål afgjorde den Palæstinensiske Højesteret(!), at udsættelsen stred mod palæstinensernes demokratiske rettigheder(!) og satte en ny dato for valget den 22. oktober.

Der er ikke givet en ny dato for valget.

Det palæstinensiske demokrati var været problematisk siden sidste valg i januar 2006, hvor Hamas’ sejr blev underkendt af Fateh og det internationale samfund. Det førte til kampe mellem de to partier, hvor mange blev dræbt og som endte med en skarp politisk opdeling, hvor Hamas overtog Gaza og Fateh blev den primære politiske aktør i det Palæstinensiske Selvstyre (PA) på Vestbredden.

Under flere demonstrationer i foråret, forlangte unge palæstinensere en ende på den politiske splittelse og nye valg. Deres ønske blev tilsyneladende hørt, da den såkaldte ’Unity agreement’ mellem de palæstinensiske partier blev underskrevet i april. Der blev også lovet nye valg, der i første omgang var skemalagt til juli, men blev udskudt i juni med samme begrundelse som den, Abbas bruger igen.

Udskydelsen af valget har bemærkelsesværdigt nok ikke startet nye demonstrationer eller skabt nævneværdig utilfredshed blandt palæstinenserne. Sandsynligvis på grund af den usikre fremtid palæstinenserne går i møde, når PA i september beder FN om at anerkende Palæstina som en selvstændig stat.

Kritikere mener, at Abbas udskyder valget af frygt for ikke at vinde det. Ironisk nok har det i Danmark også været diskuteret, om frygten for at tabe var Statsminister Lars Løkke Rasmussens grund til at vente så længe med at udskrive valget. Forskellen er dog, at Danmark er et stærkt demokrati og at det er utænkeligt, at det bliver sat over styr. I modsætning udløser det blot opgivende træk på skuldrende, når Abbas nu på gud ved hvilken måned overskrider sin valgperiode.

Posted in: News