‘Abbas er en helt’

Posted on 24. september 2011

1


Newspaper of Abbas at UN

'Alt var perfekt', sagde 'en af mine kollegaer om Abaas' tale til FN i går

“Hans ord, hans fremtoning, hans udseende – alt var helt perfekt.”

Sådan beskrev en af mine kollegær begejstret Abbas efter gårsdagens tale.

“Ja, men det var så også første gang nogensinde,” tilføjede en anden, hvilket blev bakket op af latter fra de fem andre kollegaer, der diskuterede gårsdagens begivenheder over morgenkaffen.

“Hvis det var en kamp mellem taler, vandt Abbas stort. Alle kunne høre, at Netanyahu vrøvlede. Man skulle tro, han skrev sin tale under Abbas’ tale,” kommenterede en tredje.

Abbas’ image har tilsyneladende forbedret sig en del de seneste uger. Det tyder på, at PLO’s PR-stunt i det mindste har haft effekt blandt palæstinenserne på Vestbredden, hvor ‘Palestine State 194’-kampagnen var lanceret.

Under gårsdagens live broadcast af Abbas’ tale i Ramallahs centrum, var tusindvis mødt op for at vise støtte til en palæstinensisk stat og til Abbas. Og for første gang kunne ses plakater af Abbas mellem de tusindvis af palæstinensiske flag, og blandt aftenens kampråb var ‘Mahmoud Abbas’.

‘De vil gøre ham (Abbas, red.) til en Gud’ kommenterede PALYOUTHVOICE i et tweet om PA’s opfordring til moskeerne på Vestbredden om  at hylde Abbas.

Se videoer fra gårsdagens broadcast fra FN i Ramallah:

VIDEO: Ramallah fejrede Abbas, men havde ikke meget håb om selvstændighed

Posted in: UN Statehood