Farlige busser

Posted on 11. november 2011

0


Mens jeg i en grøn Egged bus bumler gennem ørkenen langs det døde hav fra Eilat, der ligger på sydspidsen af Israel, til Jerusalem, bliver jeg pludselig ramt af en form for paranoia og mindes en samtale jeg havde for nyligt med en israelsk kvinde på en cafe i Jerusalem.

‘Når jeg går med mine børn og nogle gange bliver fristet af at ta’ bussen, fordi jeg er træt, minder jeg mig selv om, at det ikke er sikkert,’ sagde hun

Kvinden forklarede, at ikke mindst efter hun havde fået børn, var det bare ikke en risiko, hun var villig til at løbe.

Jeg tænkte på alle de gange, jeg har taget bussen rundt i Jerusalem eller rundt i Israel. Uden den mindste bekymring andet end for den meget høje fart gennem hårnålesving. Men kvinden var født og opvokset i Jerusalem og hun fortalte om, hvordan hun havde set bombesprængte busser under den anden intifada. Uforudsigelige og tilfældige mål, der førte til tilfældige ofre.

Jeg forholder mig mildest talt skeptisk over for Israels evige påskud af sikkerhed som årsag til deres undertrykkende og diskriminerende politik som besættelsesmagt – især fordi jeg KUN ser våben hos israelerne og i voldsomme mængder.

Alligevel gjorde ordene indtryk. Måske fordi bemærkningen kom uden agenda og uden den sædvanlige svada om Israels sikkerhed og de farlige palæstinenserne. I stedet følte jeg at jeg fik et indblik i, hvordan en ganske almindelig israelsk kvinde og mor tænker.

Emneord: