Konfliktfølsom journalistik i Palæstina

Posted on 12. november 2011

0


Den canadiske journalist, John Keating, besøgte i oktober mediecenteret på Birzeit University som underviser for et kursus i ’conflict sensitive journalism’ eller konfliktfølsom journalistik.

Det lidt knudrede begreb dækker over en opfattelse af, at god journalistik ikke opildner til vold eller puster til ilden i områder plaget af konflikt, men i stedet kan hjælpe til at løse en konflikt. Det sker ved at journalister eksempelvis er bevidste om, hvilke ord de bruger (fx ikke bruger voldsomme ord som ’massakre’, ’folkemord’ eller lignende, hvis der ikke reelt er tale om massakrer og folkemord); er opmærksom på, at ledere og andre officielle kilder altid har en interesse bag deres udlægning af begivenhederne, som ikke nødvendigvis er den mest rigtige; og giver en stemme til ofrene på begge sider af konflikten.

Trainer in Conflict Sensitive Journalism John Keating teaches at the Media Development Center

Journalist, John Keating (og hans tolk), forklarer journaliststuderende om konfliktfølsom journalistik

Det var langt fra en nem opgave at overbevise de studerende om, at det at være journalist også betyder at (forsøge) at dække den lokale konflikt med Israel fair og balanceret – for ‘når nu de andre ikke er det’, hvad nytter det så?!

Jeg havde æren af at have ansvaret for kurset og overvære de første tre dages undervisning på Vestbredden – og ikke mindst skrive om det på centerets blog:

CSJ – day 1: Conflict Sensitive Journalism is about the fundamental values of journalism

CSJ – day 2: Journalists influence how people see a conflict

CSJ – day 3: Words matter