En lufthavns mange ansigter

Posted on 2. maj 2012

0


En lille dreng på omkring 3 år nidstirrer mig, som jeg går igennem transitområdet. Drengens mor sidder ved siden af med et spædbarn i favnen, og selvom hun har et gråt slør for munden, kan jeg se at hun fortæller ham, at han skal holde op med at kigge.

Jeg sætter mig med min bog og en vanilla latte i Starbucks cafeen, hvis amerikanske brun/grønne enteriør står i kontrast med omgivelsernes arabiske skilte og gråtriste klinker. Jeg kigger over min bog på menneskerne i terminalen.

Arabiske mænd med vandkæmmet hår strøget lige tilbage. Kvinder i lange sorte abayas – nogle smukt dekoreret fra top til tå med glimtende sten – sidder og snakker eller prøver at holde børnene beskæftigede.

En intetsigende vestligt lydende musak strømmer ud af cafeens højtalere og blandes med stemmer, der taler sammen på alverdens sprog. Antallet af børn taget i betragtning, er der forbløffende lidt barnegråd.

En cirka 60-årig mand ved siden af mig begynder at klippe negle og smider neglestumperne ned i sit tomme kaffebæger.

Som et gråhåret vestligt udseende ægtepar går forbi, står de i skærende kontrast til den mørkhårede majoritet. En kvinde med lang lyst hår, en pink top og ultralårkorte shorts minder mig om ‘kvinden i rødt’ fra Matrix, som hun afkræver opmærksomhed ved sin blotte tilstedeværelse der er helt malplaceret ved siden af kvinder i niqab og mænd i hvide kjortler og med rødt kuffyia på hovedet.

En gruppe af omkring 10 asiatiske midaldrende kvinder strømmer højtsnakkende ud fra toilettet. Lidt efter går en gruppe indere i kulørte t-shirts den anden vej.

Lufthavnen er på den ene side fuld af liv og kultursammenstød som forskellige mennesker fra forskellige verdensdele krydser hinandens veje. Og på den anden side er der en mærkelig ro og balance i forskellighederne, måske fordi alle har samme ærinde – de venter på deres fly.